Hare OM!

Hare Krishna Guest House er et udmærket hotel i Delhis backpackerghetto Paharganj. Det er bygget op omkring en åben trappeskakt, en slags højhusenes atriumgård, der forbinder receptionen i stuen med caférestauranten fem etager højere oppe. En konstruktion der sikrer at alle værelserne har minimum ét vindue (hvilket er mere end på de fleste andre billige hoteller i området).

Betjeningen er god, rengøringen bedre, og tagterrassen en fredfyldt oase med servering fireogtyve timer i døgnet. Som en særlig gestus er Bibelen på natbordet skiftet ud med et eksemplar af Bhagavadgitaen.

Jeg boede der da jeg ankom til Delhi i begyndelsen af september, og jeg boede der igen i forbindelse med mit afbrudte ophold i Samvadashalaen. Om et par uger skal jeg bo der for tredje og sidste gang inden jeg sætter kursen mod København.

Tidligere på måneden skrev jeg til dem for at booke et værelse. Ikke at den slags nødvendigvis giver nogen garantier, men så har man i det mindste et godt argument for at få dem til at hoppe lidt højere og springe lidt længere når man dukker op og alle værelserne er lejet ud.

Jeg informerede dem kort og præcist om de relevante detaljer. Jeg ville ankomme med tog fra Varanasi den første januar og indfinde mig på hotellet mellem elleve og tolv om formiddagen. Jeg ønskede et enkeltværelse uden toilet, bad, tv eller aircondition. Jeg ville forlade hotellet igen om morgenen den tredje januar.

En uge senere fik jeg svar fra en vis Mr Ansari. Han informerede mig om prisen på et dobbeltværelse, spurgte hvor mange vi ville komme, og om vi ville have tv og aircondition. Han bad mig vende tilbage hurtigst muligt.

Jeg svarede prompte at jeg ville ankomme alene, at jeg ønskede et enkeltværelse uden bad og toilet, og at jeg hverken var interesseret i tv eller aircondition. For en sikkerheds skyld specificerede jeg også hvilket tog jeg ville ankomme med og hvornår det ville være i Delhi. Jeg forsikrede ham sågar om at jeg ville ringe fra toget hvis det skulle vise sig at være forsinket.

Endnu en lille uges tid passerede. Så lå der en ny besked fra Mr Ansari i indbakken.

Han spurgte hvornår mit fly ville lande i Indira Ghandi Airport, og om jeg ønskede at blive hentet i lufthavnen. I så fald skulle jeg bare oplyse flyselskab og flynummer, så ville der stå en mand fra hotellet og vente på mig ved udgangen med mit navn printet på et skilt. Endnu engang udbad Mr Ansari sig et hurtigt svar.

Jeg skrev tilbage med det samme. Denne gang helt uden særoplysninger han ikke havde udbedt sig. Måske det var det med at jeg ville ringe hvis jeg var forsinket der havde forvirret ham?

Jeg skrev at jeg ville ankomme med tog fra Varanasi mellem elleve og tolv om formiddagen den første januar, og at jeg således ikke var interesseret i at blive hentet i lufthavnen. Men ellers tak for tilbuddet.

I forgårs modtog jeg så endelig en mail hvori Mr Ansari stolt erklærede at han havde booket et værelse til mig. Dog havde han lige et sidste lille spørgsmål. Hvornår havde jeg egentlig tænkt mig at jeg ville ankomme?

11-12 am.

Kortere og mere direkte kunne jeg ikke formulere det. Og noget tyder da også på at det omsider er sivet ind. I hvert fald modtog jeg tidligere i dag en mail med ordene:

Hello. Welcome again reply. Thank you for guest house. Have a pleasure flight. Ansari.

Jeg går ud fra at det foreløbige punktum i vores efterhånden ganske ekstensive mailkorrespondance hermed er sat. Hvorvidt der står et værelse klar til mig på Hare Krishna Guest House når jeg kommer til Delhi, vil jeg dog undlade at udtale mig helt så skråsikkert om her.